Kortspil 21 regler

21 er ét af de mest velkendte kortspil. Det er derfor også et populært kortspil til fester, hvor man ønsker at få lidt ekstra alkohol indenbords. For at kunne spille 21, skal du bruge følgende:

  • To eller flere deltagere
  • Et kortspil uden jokere

Sådan spilles 21

Der skal vælges en dealer. Dernæst skal han eller hun starte med at dele syv kort ud til hver spiller. Spilleren til venstre for dealere starter med at lægge et kort på midten af bordet med billedsiden opad. Den næste spiller skal forsøge at stikke kortet med et kort, der har samme eller højere værdi.

Hvis det ikke er muligt, så skal spilleren smide det laveste kort på hånden. 2’ere er det laveste kort, mens es er det højest. Et es har også den egenskab, at den næste spiller skal smide deres laveste kort. Det skal de også gøres, selvom de har et es på hånden.

Sådan fortsætter det, indtil alle spillere har lagt et kort. Personen der har lagt det højeste kort, vinder stikket. Næste runde startes ved at lægge nyt kort ud med billedsiden opad. Nu skal den næste person igen forsøge at stikke dette kort. Det bliver ved på denne måde, indtil alle sidder med ét kort tilbage på hånden.

Når alle har ét kort tilbage på hånden, skal de vise deres sidste kort. Det er personen, der har det højeste kort tilbage hånden, der har vundet stikket. Spilleren får nu point, der svarer til værdien, hans eget kort har. Der gives point således:

  • En knægt giver 11 point
  • En dame giver 12 point
  • En konge giver 13 point
  • Et es giver 14 point
  • De resterende kort giver det antal point, der er vist på kortet

Pointene noteres, kortene blandes og der startes på en ny runde. Denne runde fungerer præcis, som det er beskrevet herover. Når en spiller når 21 point, er han eller hun ude af spillet. Det handler om at være den sidste spiller tilbage.

Vær opmærksom på, at dette kortspil også kaldes for Agurk. Der findes dog også andre varianter af 21, hvilket blandt andet inkluderer blackjack, som mange også kalder for 21. 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *