Færdig med kortene? Så læg en edderkop kabale

Har du spillet en masse gode drukspil med kortene der ligger hjemme i skuffen så vil de efterhånden være godt slidte og mange vil sikkert ikke tro at der er meget mere liv tilbage i dem.

Det er forkert! For man kan altid bruge sine kort til at lægge en kabale som eksempelvis den populære edderkop kabale.

Hvorfor kabaler?

Kort kan bruges til rigtig mange ting. De er oplagte at benytte sig af, når man har besøg af vennerne og vil have noget mere gang i festen. Men på den anden side er de også oplagt hvis du vil give dig selv oplevelsen og fornøjelsen af at kunne blive forgabt i en kabale.

Når man lægger en edderkop kabale, så vil man hurtigt komme ind i en nærmest hypnotisk rytme, hvor tid og sted ikke findes mere, og hvor man kan tage et kig på klokken det ene sekund, og så tage et kig på klokken 5 minutter senere for at kunne konstatere at der er gået 2 timer.

Kortspil 21

Kortspil 21 regler

21 er ét af de mest velkendte kortspil. Det er derfor også et populært kortspil til fester, hvor man ønsker at få lidt ekstra alkohol indenbords. For at kunne spille 21, skal du bruge følgende:

  • To eller flere deltagere
  • Et kortspil uden jokere

Sådan spilles 21

Der skal vælges en dealer. Dernæst skal han eller hun starte med at dele syv kort ud til hver spiller. Spilleren til venstre for dealere starter med at lægge et kort på midten af bordet med billedsiden opad. Den næste spiller skal forsøge at stikke kortet med et kort, der har samme eller højere værdi.

Hvis det ikke er muligt, så skal spilleren smide det laveste kort på hånden. 2’ere er det laveste kort, mens es er det højest. Et es har også den egenskab, at den næste spiller skal smide deres laveste kort. Det skal de også gøres, selvom de har et es på hånden.

Sådan fortsætter det, indtil alle spillere har lagt et kort. Personen der har lagt det højeste kort, vinder stikket. Næste runde startes ved at lægge nyt kort ud med billedsiden opad. Nu skal den næste person igen forsøge at stikke dette kort. Det bliver ved på denne måde, indtil alle sidder med ét kort tilbage på hånden.

Når alle har ét kort tilbage på hånden, skal de vise deres sidste kort. Det er personen, der har det højeste kort tilbage hånden, der har vundet stikket. Spilleren får nu point, der svarer til værdien, hans eget kort har. Der gives point således:

  • En knægt giver 11 point
  • En dame giver 12 point
  • En konge giver 13 point
  • Et es giver 14 point
  • De resterende kort giver det antal point, der er vist på kortet

Pointene noteres, kortene blandes og der startes på en ny runde. Denne runde fungerer præcis, som det er beskrevet herover. Når en spiller når 21 point, er han eller hun ude af spillet. Det handler om at være den sidste spiller tilbage.

Vær opmærksom på, at dette kortspil også kaldes for Agurk. Der findes dog også andre varianter af 21, hvilket blandt andet inkluderer blackjack, som mange også kalder for 21. 

Hvad kan du lave med spillekort udover drukspil?

Har I endelig fået nok af at spille drukspil? Så er det måske på tide at finde på nogle andre ting at lave med kortene, som I har brugt indtil nu. For tro det eller ej, men kortene kan rent faktisk bruges til en masse andet sjovt end blot at skulle bruge dem til drukspil. Man kan lave et væld af sjove aktiviteter med dem: som fx at spille kort eller at lægge en kabale.

Hvad skal du lave med kortene?

photo-2555292Så hvad kan man så lave? Det kommer vi til her. Det er vigtigt at I selvfølgelig har et spil kort til rådighed. Til mange af disse ting er det samtidig også meget vigtigt at man ved at alle kortene er til stede. Hvis ikke dette er tilfældet så bør du gå ud og købe et nyt spil kort. Hvis man fx kun har 51 kort uden jokerne så kan det hurtigt gå hen og blive problematisk med nogle af disse forslag.

  • Spil kort med vennerne. Kender du ikke til nogle kort spil, så find på nogle. Ellers er der mange alternativer som du måske kender som Krig eller 500.
  • Læg en kabale i ny og næ. Du kan også vælge at lægge en kabale. Den helt store fordel ved dette er at det kan gøres alene, og du behøver derfor ikke at være sammen med nogle for at lægge en kabale.
  • Lær at lave et kort trick. Den her er ekstra sjov, for så lærer du noget du kan vise videre til dine venner og familie og på den måde giver du dem noget at tænke over. Mange kort tricks er helt selvvirkende og det vil sige at du ikke skal tænke videre over hvordan det fungere – det vil med andre ord altid lykkedes, hvis man kender hemmeligheden. Andre skal man bruge fingersnilde for at få til at gå op.

 

 

 

 

Træmand regler

Reglerne til drukspillet: Træmanden

Træmanden er et velkendt drukspil, som du højst sandsynligt enten har hørt om, eller har spillet med dine venner før. Drukspil kan være en god måde både at få alkohol indenbords og få sat gang i festen.

Træmanden er nemt at lære, og man kan spille med så mange deltagere som man har lyst til. Det eneste spillet kræver er et par terninger eller et par kort, en øl til hver spiller og en kapsel el.lign. der kan symbolisere træmanden.

Reglerne for terningerne

Helt kort fortalt går spillet ud på at man gerne vil undgå at være træmanden. Hver spiller skiftes til at slå med terningerne, og hvad øjnene sammenlagt giver, har forbindelse til noget de så skal gøre. 

Man starter spillet ved at hver spiller slår med terningen. Den der slår det laveste antal øjnene, starter med at være træmanden. Derefter begynder man at slå på runde. 

Hvert slag er hvad øjnene giver i alt. Slår man 1 og 3 har man altså slået en 4’er.

2 = Udfordring. Meget lig spillet Sandhed eller Konsekvens, må du udfordre en af dine venner til at gøre noget du helst selv bestemmer. Afviser den udfordrede udfordringen, skal de drikke 2 slurke. Har de i stedet succes skal du drikke 5 slurke.

3 = Er der en 3’er på blot én af terningerne skal træmanden tage en slurk. Viser begge terningerne 3, skal træmanden tage 2 slurke. Slår træmanden en 3’er må titlen som træmand gives videre til en anden spiller.

4 = Giv 3 slurke væk til én spiller eller del dem ud mellem flere spillere.

5 = Fælles skål!

6 = Nævn en kategori. Det kunne fx være bilmærker. Hver spiller skiftes til at sige et bilmærke. Den spiller der ikke kan komme på et mærke der endnu ikke er blevet sagt, tager 3 slurke.

7 = Man har et ’tissekort’ og har derfor lov til at gå på toilet. Det kan med fordel skrives ned et sted.

8 = Spilleren til højre for dig drikker en tår.

9 = Spilleren til venstre for dig drikker en tår.

10 = Du må på et tidspunkt under spillet sætte din tommelfinger på bordet. Den sidste af spilleren der selv sætter deres tommelfinger på bordet, skal tage 3 slurke.

11 = Du skal selv drikke en tår.

12 = Du må selv lave en regel, eller du kan ophæve en regel tidligere lavet af en spiller der har slået 12.

Flip cup regler

Der er ikke mange drukspil, der kan konkurrere med Beer Pong. Ét af dem, der kan, er Flip Cup. Det er et spil, der bedst kan betragtes som en form for druk-stafetløb, der kræver to hold af 1 til 8 deltagere.

Sådan spiller du Flip Cup

Hvis du skal spille Flip Cup, skal du bruge krus og et bord. Du skal bruge lige så mange plastikkrus, som der er deltagere. Helst de originale amerikanske røde og blå plastikkrus, men de transparente fra supermarkedet kan dog også bruges.

Regler til Flip Cup

Når du har fået udstyret i orden, skal spillet spilles således:

  1. Start med at opdele deltagerne i to hold.
  2. Placer et krus for hver deltager på bordet og fyld dem med en aftalt mængde øl.
  3. Når spillet tager sin start, skal deltager nr. 1 fra hvert hold starte med at drikke sin øl.
  4. Når han eller hun har drukket op, skal kruset flippes. Det gøres ved at placere det på kanten med en lille af kruset udover. Man skal nu slå til kruset med en finger, så det bliver flippet rundt og lander på hovedet. Man skal blive ved med at prøve til det lykkes.
  5. Når det er lykkedes for deltager nr. 1, så må den næste deltager drikke sin øl og flippe sit krus.
  6. Når alle deltagerne på et hold har drukket deres øl og har flippet deres krus, er de færdige.
  7. Det første hold til at drikke og flippe alle krus, har vundet.

Hvorfor er det så sjovt?

Der er flere ting, der er med til at gøre Flip Cup sjovt. Det er dog især noget, der handler om, at der er et vist konkurrenceaspekt over det. Specielt hvis det er meget tæt, vil det være et sjovt spil. Det vil nemlig gøre det meget intenst, og det er automatisk med til at gøre det sjovere.

Dertil bliver der ofte også heppet, samtidig med at der bliver indtaget alkohol. Det er også et nemt spil, hvilket også er noget, der tiltaler mange, da det dermed er nemt at komme i gang med, frem for at skulle forklare et avanceret og teknisk krævende spil.

Shuffleboard

Shuffleboard drukspil: disse regler skal du kende

Shuffleboard er et sjovt drukspil til at løfte stemningen og blive klar inden en bytur. Det er både sjovt, samtidig med at det ikke kræver den store indsats at lære at spille. Derudover skal I inddele jer i hold eller spille to go to, så der bliver mulighed for at konkurrere mod hinanden. Nedenfor kan du læse mere om reglerne i Shuffleboard. 

Hvad går shuffleboard ud på?

Spillet går ganske kort ud på, at I spiller to hold mod hinanden – maks otte personer. Her er intentionen, at I hver især skal score så mange point, I kan, ved at vippe hinandens sten af pladen. Faktisk minder spillet lidt om curling, og derfor skal I spille med henholdsvis fire blå samt røde sten per hold eller spiller. 

Hvordan er reglerne?

Reglerne er faktisk ganske simple at lære. De er ridset op nedenfor, så I hurtigt kan danne jer et overblik. Det handler blot om at kunne sigte rigtigt, så I kan få så mange point som muligt. Når man taber, skal man tømme shotglasset.

  1. Hvert hold ellers spiller skal starte med at have fire sten – I kan enten vælge røde eller blå. I skal blot kunne kende forskel på holdenes sten. Derefter vælger hvert hold et shotglas i samme farve som de valgte brikker.
  2. Et hold vinder, ligeså snart der opnås 15 point. Derefter skal det modsatte hold drikke det shotglas, man helst skal undgå. 
  3. Det gælder for alle sten, at de skal over den linje, der kaldes spærrelinjen – linjen er markeret efter et-point feltet. Er det ikke alle sten, der kommer over linjen, fjernes disse.
  4. Man får point, når stenene lander tættest på den bagerste kant. Husk det hele tiden gælder om at skubbe det andet holds brikker væk. Man må kun kaste én sten ad gangen.
  5. Der gives først point, når stenen er over pointlinjen. 

Vandfald regler

Sådan spiller du vandfald

Vandfald er både et sjovt og effektivt spil, når det handler om at blive hurtigt fuld. Der er mange forskellige regler i vandfald, og det handler derfor om at holde tungen lige i munden, når I starter spillet. Når først i får fat på reglerne, er vandfald et utroligt sjovt spil, der kan varieres i det uendelige. Det er nemlig muligt at lave sine egne regler, så spillet bliver aldrig kedeligt. Vandfald kan spilles af mange mennesker på samme tid, og der skal ikke bruges mange materialer, før I kan gå i gang med at spille. 

Hvad skal bruges til vandfald

Der skal ikke bruges mange materialer for at spille vandfald. Det eneste I skal bruge er:

  • En flaske
  • Et kortspil
  • En helt masse alkohol 

Reglerne til vandfald

Der er mange regler til spillet vandfald, så det handler om at holde tungen lige i munden, når I skal til at spille. Her er reglerne for kortene:

  • Es: Snigskytte – Hvis du trækker et es fra cirklen, er du nu blevet til en snigskytte. Med dette kort må du på et helt vilkårligt tidspunkt pege med dine fingre som en pistol på en valgfri person. Når du peger på personen, skal du starte med at tælle op. Du skal først stoppe med at tælle, når personen, du peger på, opdager dig. Det tal du er nået til, skal personen drikke i slurke. 
  • 2-5 sorte kort: Trækker du et sort kort mellem 2 og 5, skal du selv drikke det antal tåre, der står på dit kort.  
  • 2-5 røde kort: Trækker du et rødt kort mellem 2 og 5, må du give det antal slurke, der står på kortet til en valgfri person. 
  • 6’er: Tissekortet – Hvis du trækker en 6’er, må du gemme kortet og bruge det på et valgfrit tidspunkt, når du skal på toilettet. Det betyder også, at du altså ikke må gå på toilettet, hvis ikke du har et tissekort. 
  • 7’er: Kategorikort – Hvis du trækker en 7’er, skal du finde på en kategori. Alle deltagerne siger derefter hver en ting, der falder indenfor kategorien. Den første, der ikke kan komme på en ting indenfor kategorien, eller som gentager noget, der er blevet sagt, skal drikke 5 slurke som straf. En kategori kunne for eksempel være bilmærker. 
  • 8’er: Finger på bordet – Hvis du trækker en 8’er, må du på et valgfrit tidspunkt i spillet sætte din tommelfinger på bordet. Når de andre deltagere ser, at du har din tommelfinger på bordet, skal de også sætte deres tommelfinger på bordet. Den sidste, der sætter sin tommelfinger på bordet, skal drikke 5 slurke som straf. 
  • 9’er: Regelkort – Hvis du trækker en 9’er, handler det om at være kreativ. Du må nu finde på en ny regel, som alle deltagerne skal følge. Det kunne for eksempel være, at alle skal drikke dobbelt, eller at alle skal drikke med venstre hånd. Den, der laver reglen, bestemmer hvor mange straftåre, der skal drikkes. 
  • 10’er: Vandfald – Den der trækker en 10’er skal starte vandfaldet, hvor alle begynder at drikke. Den der trak kortet må være den første til at stoppe med at drikke. Når den første stopper med at drikke, må den til højre for personen stoppe med at drikke, og sådan fortsætter det. 
  • Knægt: Herreskål – Her drikker alle herrer 
  • Dame: Dameskål – Her drikker alle damer
  • Konge: Sæt kongen i panden – Du bestemmer nu alt indtil kortet falder ned. 

Vandfald sådan starter I

Når spillet starter, sættes flasken midt på bordet, og bunken med kort fordeles i en cirkel rundt om flasken. Her er det meget vigtigt, at cirklen ikke bliver brudt. Hvert kort i bunken har som beskrevet ovenfor en regel tilknyttet, og det er spilleren, der trækker kortet, der skal udføre reglen. 

Når spillet starter, trækker den første spiller et kort op fra cirklen og udfører den regel, der følger med kortet. Hvis en spiller bryder cirklen, skal spilleren drikke en hel genstand som straf. Når spilleren har udført reglen på kortet, skal personen lægge kortet ovenpå flasken i midten. Hvis kortene ovenpå flasken falder ned, er spillet slut, og personen, der væltede kortene, skal drikke en genstand som straf. Det kan være en god idé at have reglerne på kortene tæt ved jer, så I kan kigge på dem undervejs.

Stigegolf regler

Stigegolf – Her finder du de OFFICIELLE regler til det sjove spil!

Elsker du drukspil og leder du altid efter nye af slagsen? Stigegolf er et af den slags spil men godt kan spille pinligt ædru men som alt andet kan man også sagtens lave en drukversion. 

Læs med her og bliv lidt klogere på, hvad stigegolf er, og hvordan du gør det til et drukspil.

Reglerne til stigegolf

Man skal bruge nogle bestemte redskaber til at kunne spille stigegolf. Det er vigtigt at du har disse ting, før i går i gang med at spille.

Når man spiller stigegolf, skal i først aftale en linje hvorfra i kaster. Del jer op i to hold og stil jer bag linjen og derefter begynder første runde. 

En runde varer tre kast og hver spiller kaster kuglerne hen på stigen og alt efter hvor kuglerne rammer får de færre og flere points. Måden der kastes, er helt valgfri, så her kan man også få sig nogle sjove grin med at være lidt opfindsom.

Hvis kuglerne rammer øverste ribbe, får spilleren tre point, to point på den midterste og et point på den sidste. Hvis alle kuglerne hænger på samme ribbe, gives der bonus point. Det samme gælder hvis alle kuglerne hænger på hver sin ribbe.

Holdene konkurrer om at nå til 21 points nøjagtig. Hvis holdet kommer over, tælles alle de point i den sidste runde ikke med. Man starter dermed forfra med den sidste runde, indtil man rammer præcist 21 point. Hvis begge af holdene får præcis 21 point i den sidste runde, så spiller de to sidste spillere igen mod hinanden. I denne runde handler det om at få så mange point som overhovedet muligt. Den der får det vinder på vegne af sit hold.

 

Hvordan gør man stigegolf til et sjovt drukspil?

Man kan gøre alting til et drukspil hvis blot man er lidt kreativ.

Man kan for eksempel indføre straftårer for hver kugle man taber på jorden. Og man kan sige at man skal drikke for hvert point man indsamler til sit hold. På den måde er det både en god og en dårlig ting, når man vinder point på vegne af sit hold, hvilket kan gøre spillet lidt ekstra sjovt. 

Man kan også sagtens øge det antal af tårer der skal tages for hver runde, så man altså dermed tager flere tårer i tredje runde, hvis man taber nogle kugler, fremfor i første runde. 

Stik hovederne lidt sammen med dine venner og se om i ikke selv kan komme på den nogle flere sjove ’bonus regler’. 

SP eller K

Gode spørgsmål til s, p eller k

S, P, eller K er et spil, hvor man skal være 2 eller flere spillere. Det spilles ofte til fester, hvor man kan få mulighed for at lære hinanden at kende, eller få nogle hemmeligheder ud af folk. Reglerne er simple, og kræver hverken kort eller andet. S står for sandhed, p står for procent, og k står for konsekvens.

Hvorfor er s, p eller k et godt spil til festen?

Når man er til fest med mange mennesker, og man ikke kender dem alle sammen, er s, p eller k en god ide, så man kan lære de andre at kende. Hvis du allerede kender dem du spiller med, har du mulighed for at spørge dem ind til nogle hemmeligheder, eller stille dem spørgsmål, du længe har tænkt over.

Tag for eksempel en dreng du længe har kunne lide, svarer han sandhed, så vil du have mulighed for at spørge, om der er nogle han kan lide. Spillet er godt til at holde en god stemning til festen, og holde en samtale kørende. Man kan let få et godt grin ud af det her spil. 

Ideer til nogle af de mange spørgsmål man kan stille

Du stiller spørgsmålet S, P, eller K, og de svarer. Men hvilke spørgsmål skal man stille, når man er løbet tør for spørgsmål. Her kan du finde flere ideer til både sandhed, konsekvens og procent.

Stil spørgsmål til kærlighedslivet. Fx. hvis der bliver sagt s, kan du spørge om, hvor mange man har kysset, hvor mange kærester man har haft, eller om der er nogle i rummet man kan lide. Hvis der bliver svaret konsekvens kan man sige at man skal kysse en i rummet, eller skrive til den person man kan lide, at man godt kan lide dem. Eftersom p står for procent, ville det være åbenlyst at spørge, hvor meget kan du lide, og så nævne en person, ud af 100 procent.

Man kan også bede nogle om at fortælle, den mest pinlige historie i deres liv, eller fortælle deres største hemmelighed. Fester er altid en god mulighed for at få folk til at fortælle deres hemmeligheder, hvis folk har drukket, og gerne vil være en del af fællesskabet. Du kan spørge dem om hvilke pinlige ting de har gjort, om de har fx tisset i badet. 

Hvis du virkelig vil lære nogle at kende, eller du godt kan lide at stille dybe spørgsmål, kan du spørge hvornår personen sidst har grædt, om de tror på livet efter døden eller andet som er mere dybe spørgsmål, men som man i normale samtaler, ikke bare spørg om. 

Mangler du nogle konsekvenser? Nogle gode ideer kunne være, kys den person der er mest tiltrækkende, lad en kigge igennem alle dine billeder, nævn 3 gode ting, ved personen der sidder for højre til dig, og 3 dårlige ved den sidder til venstre, eller lad en person gå ind på instagram og lad dem like hvilket som helts billede. 

Der er tusindvis af spørgsmål og konsekvenser man kan stille, det handler bare om at være kreativ og tænke på hvad man gerne vil vide om personen. 

Ølbowling regler

Regler til ølbowling

Et kendt og elsket drukspil blandt mange mennesker er spillet ølbowling. Det famøse spil passer perfekt til festivalen eller havefesten, og de fleste kan hurtigt anskaffe materialerne til spillet. Det er et spil, der kan være med til at sætte gang i en hver fest, og alle øl-hungrende og festglade mennesker vil elske spillet. Det kan være en god idé at i sætter sig ind i reglerne til ølbowling, inden spillet går i gang. Der kan være forskellige regler alt efter, hvem du spiller med, men nedenfor kan du læse standard regler for spillet.

Materialer til ølbowling

Det er ikke mange ting I skal bruger for at kunne spille ølbowling. I skal bruge fem stole, en bold, en helt masse øl, fire engagerede spillere og en dommer der er god til at give ordre. 

De fire spillere deler sig op i to hold af to personer. Stolene stilles op således, at to stole bliver placeret ved siden af hinanden med en øl imellem stolene, og de sidste to stole placeres overfor ligeledes med en øl imellem stolene. Dommeren sidder på sidelinjen og bedømmer. Desuden skal der være ekstra øl inden for rækkevidde for de fire spillere. 

Reglerne til ølbowling

Ølbowling handler først og fremmest om at ramme modstandernes øl, der står imellem modstandernes to stole. Hvis modstanderen rammer den øl, der står imellem holdkammeraternes to stole, skal holdkammeraterne dele øllen. Når holdkammeraterne har drukket øllen, skal de kaste den tomme øldåse ud på banen og placere en ny øl mellem de to stole. Den tomme øldåse på banen fungerer nu som en forhindring.

Når der ligger forhindringer på banen, kan der ske to ting. Hvis du bowler og rammer en forhindring men ikke rammer modstanderens mål-øl, skal du drikke straf-tåre. Hvis du derimod rammer en forhindring og rammer mål-øllen, skal modstanderen drikke en øl hver. 

Der findes forskellige regler for dommeren, men som basisregel er det dommeren, der bestemmer, hvor mange straf-tåre et hold skal drikke. Desuden skal deltagerne have tilladelse af dommeren til alt, hvad de foretager sig. Det vil sige, at de blandt andet skal spørge om lov til at bowle, drikke og juble. Deltagerne skal også altid ramme deres egen banehalvdel med bolden først, ellers bestemmer dommeren, hvor mange straf-tåre der uddeles. 

Der findes desuden en række regler, som kan inkorporeres i spillet. Hvis dommeren råber ’der kommer spyd!’, skal deltagerne for eksempel kaste sig ned på jorden, og den sidste på jorden får straf-tåre.